Sø- og transportret

Transportbranchen er underlagt særlig lovgivning, som forudsætter specialiseret juridisk indsigt. Det gælder både ved transport af gods og personer.

Området stiller krav til både juridisk præcision og forståelse for de praktiske forhold i transport- og shippingsektoren. Derfor tilbyder vi rådgivning, der kombinerer kendskab til gældende regler med indsigt i branchens kommercielle virkelighed.

Rådgivningen omfatter blandt andet kontraktindgåelse vedrørende transportaftaler, certepartier, speditionsaftaler, vognmandsaftaler, rammeaftaler og udbud. Derudover bistår vi med spørgsmål om forsinkelse, bortkomst og beskadigelse af gods, fragtkrav, forsikring, oplagring, panterettigheder samt rets- og voldgiftssager.

Inden for søretten rådgiver vi også om køb og salg af skibe, skibsregistrering, søpant og tilknyttede juridiske forhold.